Gensyn med Hrafnista

Nu er det snart 13 år siden jeg og Tina var i studiepraktik på Hrafnista I Reykjavik. Vi har begge siden arbejdet som SSA.

Jeg har planlagt at skulle besøge Maria og familien igen her i foråret 2019.
Men også planlagt at jeg ville besøge Hrafnista, så jeg har kontaktet - via fundne mailadresser - plejehjemmet - og fået svar tilbage. At jeg er velkommen til et besøg - og at hende, jeg skrev til, godt kunne huske mig/os.

Nu gælder det om at finde en dag hvor jeg smutter forbi Hrafnista. Jeg vil forberede mig med spørgsmål og suge til mig af de ændringer m.m. der er sket.

Nærmere inden længe...

- spørg lige om jeg glæder mig til gensynet...

Så er vi hjemme.

Vi tog fra Reykjavik fredag morgen kl. 04.00 i overskyet og let regn, og flyet lettede kl. 7.15, vi fløj over Færøerne hjemad, men dem så vi ikke pga. de mange skyer, men da vi fløj over Stavanger var der helt klart. Vi ankom til Kbh Lufthavn kl. 12.15(dansk tid) 3 timer efter afrejse fra Reykjavik, og kom ud til den dejlige varme vi havde savnet...... Vi var begge hjemme ved 17.tiden og det var rart at se familien igen...

Vi er begge startet i vores praktikpladser herhjemme, og vi er bare godt tilfredse, det lover godt.

Vi har haft en fantastisk oplevelse som vi bestemt ikke ville have været foruden.

Saa havde vi vores sidste dag heroppe, vi har taget pænt afsked med plejecentret.... og glæder os nu til at holde fri sidst paa dagen.

Vi skal pakke vore kufferter, og se om vi nu kan have det hele med hjem igen...... men med alt det uldgarn.... saa kan det jo være at overvægten bliver total... men nogen omrokering kan jo göre meget.....

Det har været en sand oplevelse og bestemt ikke noget vi paa nogen maader fortryder at vi har valgt. Tina har faaet brugt mere engelsk end hun regnede med, og hun kan godt....!...

Rygterne vil vide at vore mænd ikke har vasket, ryddet op eller paa anden maade lavet noget som helst derhjemme, men vi har bare meddelt at vi vil modtages i vort hjem i samme stand som vi forlod det....!!!! Men bare det at komme hjem og sove i sin egen seng vil være meget værd...

Vi sender ogsaa mange tusinde tak til Friða og Maria for deres gæstfrihed, det har været helt ubeskrivligt dejligt...

Men til alle læsere der har fulgt siden her fra starten kan vi kun sige tak for opmærksomheden... og til Linda - du skulle have haft oplevelsen.....

men vi glæder os over Jeres interesse. Tak.

Paa gensyn i DK til sommer og sol...
Annette og Tina

I dag skulle vi have været med Louisa med ovre og se et boligcompleks hvor der er beboere som er tilknyttet plejehjemmet. Vi skulle m¢de kl 9.00 men da vi havde ventet i 20 min på hende gik vi ned på kontoret for at efterlyse hende. Personalet her var meget behjælplige og ringede rundt, for at finde hende, for hun svarede ikke på hendes mobil eller på hendes privat telefon derhjemme. En af sygeplejerskene sagde at hun heller ikke havde set hende endnu, så vi måtte holde fri hvis det var. Vi sagde at vi lige ville give hende 1/2 time mere, så hun kunne nå at ringe eller komme, så vi kom med ind på kontoret og fik kaffe. Efter 1/2 time sagde vi at vi gik op på H2 hvor vi havde været den f¢rste uge for at sige farvel, så Louisa kunne finde os der de næste 20 min for derefter ville vi tage bussen hjem igen...
Og ja det endte det med.
Vejret er ikke noget at prale med, regn og blæst så vi tog direkte hjem i dag. /Tina

Vi glæder os meget til at komme hjem, vi er mættet i oplevelser og i at være hjemmefra. Det er faktisk haardt ikke at have ansvar for noget og saa samtidig have alle muligheder for udfoldelse. ja det föles noget ambivalent... men samtidig har det givet tankerne ro og er bestemt afstresset, det föles som der ikke er mange der er stressede heroppe, de tager tingene som de kommer. bare det at tage i byen hos venner/familie... ja man dukker bare op ml. 17 og 21....uanset ugedag... det kommer sig heller ikke saa nðje hvor mange der kommer... ja det er lidt en sjov og anderledes maade end det vi er vant til. Naar islændingene spiser ude er det ofte efter kl. 20 og helt frem til kl. 23 hvor de fleste restauarntkökkener lukker. Deres tuborg-öl smager ikke ret godt, og har vist ikke mange procenter i sig... heroppe er der ligesom i Sverige et slags systembolag - Vin og Bud (en statsbutik)- hvor der kan köbes öl, vin og spiritus og kun hvis du er 20 og derover samt medbringer legitimation. I alm butikker kan der kun köbes let öl dvs max 2.5% alkohol.

Jeg var en da de fðrste dage heroppe med Maria og hente pigerne i deres daginst., SFOen ligner den danske i form og indretning, men lukker naar skolen holder sommerferie, men der arr. af kommunen saa nogle temauger for börnene, men ikke for hele perioden frem til slutn. af august...
Börnehaven, som er den mindste er i er traditionelt indrettet som en ældre dansk börnehave, men det der slog mig mest var faktisk at nogle af börnene sad fastspændte i de gammeldags barnevognsseler paa stolene.... uha uha.... og en af de piger vi mödte paa plejecentret sagde at de fleste der arbejder i börnehaverne hovedsageligt er ufaglærte... men jeg var meget rystet over det med selen paa stolen, for det er strengt forbudt i dk, hvis barnet ikke vil blive siddende eller sidder meget uroligt, jamen saa sætter man jo barnet ned paa gulvet indtil det lærer at blive siddende... men det var noget rystende...

Dagen blev brugt nede i kælderen, hvor plejecentrets læger, sygeplejersker og haandværkere holdt til. Dagen begyndte kl. 8 med at vi fulgtes med Gunnhilður, sygeplejerske, som skulle uddele morgenens medicin i spisesalen. I spisesalen er der dækket op til 135 beboere, der selv kommer derned om morgenen. Vi spurgte til om der ikke kunne ske fejludlevering af medicin, hvortil hun svarede at hun kendte beboerne og vidste hvad de skulle have. Men der er faste pladser, saa Gunnhilður har en mappe, hvori hun kan se hvem der sidder hvor. Vi spurgte saa igen, hvad man saa gjorde ved evt. aflösere men her henviste hun til den omtalte mappe, hvor der var tegnet et fint kort over spisesalen, men numre paa de enkelte stole, og nogle ark med numre og navne saledes at det skulle passe sammen. Men vi undrer os nu stadig over det system....135 beboere.....dog skal siges at det var ikke alle der fik medicin, men alligevel. Der kan ske fejl synes vi, for hvem siger at de ikke flytter rundt, og ville en aflöser opdage det????

Gunnhilðdur skulle senere paa formiddagen rundt med vægten til 4.sal, for at veje beboere, som de jævnligt skal. Det tog det meste af en time... Her tænkte vi nu paa om det ikke var for meget at en sygeplejerske skulle bruge tid paa dette.....! Det kunne alle nu godt finde ud af! men hun skulle jo efterflg. skrive det i journalen for den enkelte og det foregik paa et kontor i kælderen.

Paa gangen i kælderen var der flere kontorer og der var lægekonsultation for beboerne, og klinik for saarskift ved en sygeplejerske. Der var medicinrum, hvortil der kom færdigpakket doseret medicin til de enkelte beboere til 14 dage ad gangen. Egentlig et meget fint system, men saarbar overfor medicinændringer.

Vi var med hos en beboer der fik skiftet en stomipose. Da han saa skulle skifte töj ville han have lange jenslyner paa, men dem vi fandt, manglede det ene ben paa, vi tror det reddede hans dag for han var færdig af grin over det, for hvem havde gjort det.......

Det der undrede os mest var, at Gunnhilður skulle besöge en ny beboer, hvor der skulle laves vurdering paa hjælp hos ham, hvor hun saa fortæller at han er lidt mærkelig, og at personalet paa afdelingen ikke har faaet at vide hvorfor, fordi de vil blive bange for ham hvis de fandt ud af at han led af skizofreni!!!!! Helt ærligt....! hvordan kan personalet hjælpe manden i hans hverdag hvis de ikke ved hvad hans problem er!!!!!og hvordan man tackler hans sygdom...Det slog sgu bunden ud...... Han har jo ikke hugtænder og horn og lang hale vel? Forarget til tænderne.

Mange af de ting vi observerede at sygeplejerskerne varetager er faktisk opgaver vi som SSAere i DK kan udföre endda nogle opgaver af SSHere...men det er jo naturligt set i lyset af at der er hovedsageligt u-uddannede paa plejecentret, da de jo ikke kender opgavernes omfang og baggrund.

Jeg var lige paa rundtur med bus idag, var forbi Perlan og nöd udsigten herfra. Der var siden igaar kommet sne paa Esja, det store fjeld lige nord for byen. Alle snakker om det i byen, da det er ret usædvanligt med sne nu. Meget flot solskin og nogle skyer, men stadig koldt.....kun 7-14 grader....! VI VIL HA VARME......NU

Dagcentret paa Hrafnista, er fysisk er placeret paa 4.sal - loftetagen. Vi mödte ergoterapeuten Sibba, der havde været der i 2 aar. (Hun er uddannet i Dk - Esbjerg) Hun fortalte om sit arbejde i dagcentret. Der havde her i weekenden været sömændenes dag over hele Island og derfor ogsaa paa Hrafnista, her var der bl.a. udstilling af arbejder i dagcentret udfört af beboere. Vi var ogsaa Hafnafjorður og saa deres udstilling der, det var anderledes end i Reykjavik. Paa Hafnafjorður er der en keramiker ansat i dagcentret, og hun arbejder bl.a. med glas, saa der var rigtig mange fine glasting.

Da vi körte til Hafnafjorður kom vi forbi en bilist - ældre dame - og det gav anledning til at Sibba fortalte om hendes gamle omkr. 80aarige onkel, der stadig var bilist, men faktisk ikke burde have körekort, men han har haft den samme læge i nok 30-40 aar, saa lægen fornyer bare körekortet, det er saa ok, men lægen glemmer bare, siger Sibba, at notere sig at onklen er meget svagtseende, og naar han körer bil, saa har han altid konen med som saa er hans öjne og fortæller hvornaar han skal tage farten af for rödt lys og andre hindringer paa vejen.... og han har været impliceret i flere uheld.... ja skræk og rædsel...

Lovisa kom ogsaa op i dagcentret, hvor vi havde en snak med hende om det vi havde observeret, og hun var fuldt klar over de problemer der var, men igen, de underviser saa godt som de kan men som sagt er det igen manglen paa faglært personale der er pointen. De ufaglærte er der kun i korte perioder, saa der er stor personaleudskiftning (mange studerende fra universitet/gymnasier m.m) Men af to onder er de nödt til at have de ufaglærte trods deres mangelfulde jobudförelse end ingen personale at have!!!!

Da vi afsluttede dagen paa Hrafnista tog Tina direkte hjem, vejret var bestemt ikke godt = regn- og blæsevejr... men jeg tog paa fotosafari i Reykjavik, og gik fra Hrafnista og fandt de forskellige steder jeg lige skulle have taget nogle fotos, inden jeg efter 2,5 time og meget vaad og frysende vendte hjemad. Da jeg kom til Seltjarnarnes viste den fine stander med dato/tid/temp. at der var p....koldt = 4 grader.... og det blæser som en pelikan....her er sgu ikke meget sommer over det....det ligner en hel dansk efteraarsdag i oktober, det er bare mere grönt....

Vi er snart ved at være klar til at tage hjem, vi er skide misundelige paa Jer derhjemme i det fantastisk sommervejr, der her kun kan opleves i et solarie.......

Faxa foss der ligger nord for Sellfoss


Her er et billede fra turen heroppe - det har voldt lidt vanskeligheder at faa fundet ud af det her med billederne, men nu skulle de være her - nogle af de mange hundrede vi har taget.......
REV: 12.6
Har fundet ud af at vi ikke kan lægge flere billeder ind, og har været nðdt til at slette flere, da de fylder for meget paa siden..... jeg har ikke mulighed for at gðre dem mindre, saa nu er her kun eet billede tilbage, men naar vi kommer hjem, bliver billederne redigeret til ikke at fylde saa meget.... Beklager meget...